Vil du gerne vide mere om hvad Copenhagen Bike Festival byder på i 2024? Så kom og få en snak med os på stand WT2 på Copenhagen Bike Show.

I år har Copenhagen Bike Festival en lille stand på Copenhagen Bike Show i weekenden 2. og 3. marts 2024. Vi glæder os til at møde dig og få en snak om cykling, fællesskaber og cykelfestival.

Vi vil meget gerne fortælle om planerne for nogle af de større events som festivalen byder på i år.

Festivalen har i år flere større events

DGI’s København Rundt på Cykel: Sæt dig i sadlen sammen med flere hundrede andre glade cyklister og mærk sensommer-stemning, når DGI traditionen tro sender et felt af store og små cykler ud i Københavns gader med start og slut ved festivalen. Vi glæder os til at byde deltagerne velkommen til Israels Plads.

Copenhagen Cargo Bike Tour 2024. Den klassiske ladcykeltur gennem København. Vi cykler søndag på vores egne ladcykler (og gerne andre typer cykler), der er pyntet og lastet med unger, kærester, hunde og andet gods en flot og festlig tur gennem Københavns gader. Der er indlagt et stop undervejs og vi sørger for musik.

Tag din familie, venner og kollegaer fra arbejdspladsen med og gør turen til noget helt særligt.

Copenhagen Cargo Bike Race. På søndagen under årets Copenhagen Bike Festival inviterer vi dig til Copenhagen Cargo Bike Race. Der vil være præmier at vinde! Så mød op og vis dine færdigheder i at køre, læsse og losse din ladcykel. Eller kom og vis dine jublende evner.

Du finder os på stand WT2 på Copenhagen Bike Show. Vi glæder os til at se dig til to dage med masser af cykelsnak.

Med venlig hilsen fra festival teamet

Louise, Sara, Ida, Bolette og Mads

Copenhagen Bike Festival på stand WT2 på Copenhagen Bike Show
Translate »